Indlæg

Har du ikke helt så mange kunder i din business, som du burde? Sidder du med en følelse af, at hvis bare flere kendte til dit fantastiske produkt – så ville de købe det? Så er det måske tid at kigge på, hvordan du kommunikerer ud mod dine kunder.

Masser af annoncer og visninger hjælper desværre ikke, hvis dit budskab er forkert.

Det er nemlig sådan, at hvis der er modstrid i kommunikationen i din virksomhed, så holder køberne sig væk – også selv om du har betalt for annoncer, der placerer dig lige foran næsen på dem. Det kan være fordi, de ikke forstår, at dine ydelser er relevante for dem. Eller fordi du aldrig rigtig fik fortalt dem, hvad der gør netop dig og din virksomhed til noget ganske særligt.

Usammenhængende kommunikation er en af de største barrierer, hvis du drømmer om at skabe en langtidsholdbar forretningsmodel for din virksomhed. Derfor er det sjældent nok at tage et hurtigt online-skrivekursus i at lave lokkende overskrifter på nyhedsbrevet, hvis du vil bygge en troværdig salgskanal for din virksomhed.

Faktisk er det ofte spild af penge, hvis man ikke har styr på sit fundament.

Find dine styrker ved at tage et dybere kig på dig selv

Jeg har lavet Grundfortælling for en række organisationer, virksomheder og selvstændige iværksættere. Det er samme spilleregler, hvad enten man er en stor virksomhed eller en enmandsvirksomhed: Jo bedre du kender din grundfortælling – Din virksomheds DNA – jo lettere er det at nå ud til dine kunder, og jo lettere (og sjovere) er det at skabe et troværdigt salg. Men det kræver, at du er klar til at tage et lidt dybere kig på dig selv og din virksomhed.

Her går vi et spadestik dybere på din virksomhed, og du kommer hjem med din grundfortælling i hånden. Vi afklarer, hvordan du kommer ud over rampen, så dine kunder kan se dig og se det, som gør dig til noget særlig. Vi finder dine kommunikationsstyrker, og du får en værkstøjskasse med hjem, som passer præcist til dig og din virksomhed.

Læs også: Er du bange for at blive for privat og pinlig på sociale medier?

”Lige så snart at nogen siger ’branding’, så koster det kassen – det er ikke noget for små selvstændige”. Sådan sagde en af mine kunder for nylig. Men den opfattelse tog en ganske ny drejning. Læs med her og få svaret på hvad små selvstændige og køer egentlig skal med branding.

Jeg tror, at det er en af de mest kendte myter, jeg støder på, særligt når jeg arbejder med små selvstændige og ejerledere: At branding er dyr, varm luft og som mest er noget for store virksomheder som Danske Bank og Coca Cola.

Men så lad mig lige slå dette helt fast:

Det er en myte. Og en dyr en af slagsen!

Faktisk er brandingdelen den del, der kan betale sig bedst at gribe fat i, fra aller første dag i en hvilken som helst virksomhed.

Et stærkt autentisk brand er noget af det vigtigste og bedste, du kan gøre for din virksomhed – uanset om du er nystartet iværksætter eller ejerleder med masser af ansatte. I dette blogindlæg deler jeg de to vigtigste årsager til, at dit brand er dit stærkeste kort til at skabe en succesfuld forretning.

  1. Har du styr på dit brand, så er det nemlig den direkte genvej til at blive synlig og dermed sælge. Det er kun ved at kende dit DNA – din grundfortælling, at du reelt har noget, du kan fortælle verden. Det er den eneste vej til at lave en troværdig kampagne, et blogindlæg eller blot en statusopdatering på Facebook.

  2. Ved at have styr på dine værdier og dit brand sparer du rigtig mange fejlinvesteringer på hjemmesidedesign, logo og Facebookkampagner, som rammer helt ved siden af, fordi du UDEN en stærk fornemmelse af din egen grundfortælling er fuldstændig afhængig af, hvad en webdesigner lige synes ser godt ud. Et design skal ramme din målgruppe – akkurat som en Facebookannonce. Ellers er det dyre slag i luften.

Giv din virksomhed en identitet

Jeg møder mange selvstændige, der kommer i grundfortællingsforløb hos mig, som har drevet virksomhed en del år, og har brugt alt for mange penge og tid på websites, salgsbrochurer eller forsøg på at starte en blog, der aldrig rigtig kom til at fungere. De føler en mangel på sammenhæng i det hele. Og de har erfaret at for at komme videre i deres forretning, så skal deres kommunikation op på en højere klinge. Der skal være retning på det hele som én samlet indsats, for at du mærker effekten. Det er det, vi kalder branding.

Og så er vi nået til det punkt, som handler om køerne. For det var nemlig det, det hele startede med i overskriften til det her blogindlæg. Branding var oprindeligt en brændemærkning af de amerikanske bønders kvæg. Det sikrede, at de kunne finde deres egne køer – og skelne dem fra alle de andre, der græssede rundt omkring. Eller som det står i retskrivningsordbogen:

Fra engelsk branding, afledt af verbet brand ‘brændemærke (kvæg), forsyne med varemærkenavn.

Moderne betydning af branding er at gøre et varemærke kendt og give det en bestemt identitet eller profil ved målrettet annoncering, udarbejdelse af logoer, m.m.

Uden en ‘brændemærkning’ af dit produkt og din virksomhed, en klar og tydelig identitet, så forsvinder det i mængden – og måske kan du ikke engang selv helt skelne din virksomhed fra alle de andre på markedet?

Og så en sidste kommentar: Branding behøver bestemt ikke at koste kassen. For der er ikke noget hokus-pokus over det!


Er det med markedsføring, blogpost og opdatering af din social medieprofil noget, der har udviklet sig til en omgang natteroderi? En tidsrøver der placeres i fritiden, når du ikke har travlt med at levere til dine kunder? Så er det tid at bremse op!

Tid er noget af det, man har mindst af som selvstændig. Trust me. I know.

Den tid du har, skal du helst bruge på det, du er bedst til: Nemlig det du leverer til dine kunder. Der ud over så skal du holde fri! Min erfaring er, at rigtig mange selvstændige og iværksættere bruger alt for meget tid på det forkerte, når det kommer til at skabe synlighed – og salg. Det suger timerne ud af nattesøvnen, og det giver desværre sjældent stor effekt. Sommetider kan det nærmest være direkte kontraproduktivt.

Når det kommer til kommunikation og salg, så er det netop evnen til at vide præcist, hvad man skal gøre og optræde roligt, professionelt og i balance, der trækker kunderne til. Vakler du for meget eller springer i budskaber og tekst, ja – så kan man som potentiel køber få den tanke, at det du sælger også er ufokuseret.

Det er en universel regel, at der skal være en sammenhæng i det niveau, vi leverer, når vi skaber vores virksomhed og det udtryk, vi har, når vi skal sælge det.

Derfor er nøglen til en stærk kommunikation og troværdigt salg at finde sin grundfortælling og derefter kommunikere den ud med de formater og kanaler, hvor du er stærkest.

Kommuniker professionelt med dine kunder

Hos Nord Communications er vi specialister i at skabe indhold, der reelt bygger på virksomheders grundfortælling. Vi tænker det videre fra fine ord og visioner til reelt indhold på blog, nyheder, video eller podcast. Men først starter vi med grundfortællingen. Her skaber vi en strategi for, hvordan du kan bruge din egen fortælling til at skabe synlighed, og tilpasser den til dig og dine styrker.

Sammen bygger vi en salgskanal, som passer til lige netop dig.

Jeg kan ikke garantere dig, at du vil fordoble dit salg. Men jeg kan love dig, at du vil blive i stand til at kommunikere professionelt til dine drømmekunder, så de ser dine kvaliteter.

Jeg kan også garantere dig, at du aldrig mere skal bruge evigheder – nattetimer og søndage på at skrive og omskrive dine egne tekster til blog, statusopdateringer og nyhedsbreve, som ingen læser.