Indlæg

Podcast er en effektiv, fleksibel og nærværende måde at opbygge en helt særlig relation til dine kunder. Formatet egner sig særligt godt til fortællinger med tyngde og substans. Her er syv råd, der får dig godt i gang med din podcast.

Der findes over 2.000 dansksprogede podcast på Itunes. Det betyder, at hvad enten du er til fodbold, politik, personlige fortællinger, krimi, ridning eller business, så kan du finde en podcast, der handler om lige netop det, du interesserer dig for.

Podcast er som format nu så ‘gammelt’, at vi er forbi første generation. Generelt er de blevet bedre kvalitet og brugerne har for alvor fået ørerne op for formatet. Med andre ord: Podcast er gået ind i en guldalder. Forbruget af podcast er stærkt stigende i øjeblikket, fordi vi hele tiden er på vores devises og på farten. Formatet passer perfekt ind i vores liv. Og selvom Mads & Monopolet altid er at finde i toppen af populære afsnit, så er banen stadig så flad, at alle kan komme ind og få en stor rækkevidde med mange lyttere.

Podcast er stadig et marked, hvor alle kan være med. Også dig.

Skab nærvær med dine lyttere

Det, der gør en podcast til en succes, er blandt andet en god ide, en god vært og ordentlig lyd. Nærværet og autenticiteten i podcastmediet er helt unik og indeholder en intimitet, som ellers er svær at få med dine kunder.

Med podcastformatet kan du skabe relevant og brugbart indhold til din målgruppe og samtidig opbygge et særligt tilhørsforhold til dine lyttere. Og tendensen netop med podcast er, at hvis du først har fanget lytterens interesse, så vender de tilbage. Med velproduceret og spændende indhold kan podcastmediet indfange og fastholde dine kunder på en måde, som andre kanaler ikke kan.

Syv råd, der får dig godt i gang med din podcast:

Der nogle ting, som går igen, når du laver podcast. Her får du syv vigtige råd, der sender dig godt afsted på din første podcast.

1 En rød tråd

Du skal finde en rød tråd i det, som du vil bruge podcasten til. Hvad skal idéen med podcasten være? Hvilke emner vil du gerne berøre? Skal der være gæster med? Hvor ofte skal podcasten udkomme? Der skal være en enshed for dine lyttere, for hvis du springer frem og tilbage i tingene, så finder folk det ikke professionelt. Vi er som medieforbrugere kræsne vanedyr. Det, du præsenteres for i det første podcast-afsnit skal gå igen i de følgende.

2 Præsenter dig selv – hver gang

Husk at lytteren ikke nødvendigvis ved, hvem du er, hvordan du ser ud, og hvad du laver. Derfor er det helt afgørende, at du i hver eneste afsnit får lavet en grundig præsentation af dig selv, og det du laver. Husk, der er forskel på, om vi lytter til en psykolog eller en kok, hvis vi skal høre om, hvordan man laver den bedste sovs, eller kommer igennem en stress-sygdom. Som afsender sætter vi en præmis for, hvordan man modtager fortællingen. Og mindst lige så vigtigt: Dine lyttere har ikke nødvendigvis fulgt dig fra første afsnit. De kan hoppe på i afsnit 5. Derfor er det vigtigt, at du hver eneste gang laver en grundig præsentation.

3 Manus

Det er godt at være forberedt, når du optager podcast. Der skal være en intro, måske et stykke lyd eller musik inden, derefter kommer dit indhold, og til slut kommer der en outro (det kan for eksempel være samme lyd, som den, du brugte i starten af podcasten). Hvis du skal lave interview og have gæster, er det en god ide at have forberedt de spørgsmål, du vil stille. Ellers ender samtalen alt for let med at blive ufokuseret og for lang. Og så falder lytterne fra. Skriv forløbet ned som et manus. Gennemtænk overgange og de pointer, du vil nå frem til. Uanset om, det bare er dig, der fortæller eller en samtale eller interview med en gæst.

4 God lyd

Lyden skal være i orden. Det er helt afgørende for en podcast, at lyden fungerer. Et scenarie kunne for eksempel være, at mikrofonen har stået forkert, og du kommer til at lyde meget lav, mens din interviewperson lyder alt for høj. Det vil irritere lytterne, at de skal skrue op og ned for lyden for at få noget ud af podcasten. Mange mikrofoner er meget lydsarte og tager derfor baggrundslyd med sig. Baggrundslyd kan være et godt fortælleelement, hvis du vil sætte en scene, men den skal være planlagt. Der skal ikke fuglefløjt eller trafik i baggrunden uden, at du har fortalt, hvor du er, og bruger lydene aktivt. Vær grundig med at teste lyden inden, du optager og tænk nøje over, hvor du optager.

Vær også opmærksom på dit optageudstyr. Hvis radioen skratter, vil de fleste af os vælge at skifte til en anden kanal. Derfor er det vigtigt, at lydkvaliteten på din podcast fungerer.

5 Dogmer og genkendelighed

Genkendelighed er vigtigt, når du laver noget, du gerne vil have folk til at komme tilbage til. Det kan for eksempel være en jingle, der er med til at sætte scenen for din podcast. Det samme gælder lyden af den stemme, lytterne præsenteres for. For afsnit efter afsnit vil din stemme efterhånden være blevet en velkendt gæst i øregangene hos dine lyttere.

6 Kend dine lyttere

Ligesom med alt andet indhold er det vigtigt, at du hele tiden har tanke for, hvem dine lyttere er. Og hvordan du kan bruge din fortælling til at skabe værdi for netop dem. Hvis f.eks. dine målgruppe er katteejere, skal du selvfølgelig ikke begynde at tale om “Pivedyr, din hund vil elske”. Fokuser på ting, du ved noget særligt om, som din målgruppe vil finde interessant og relevant.

7 Sæt en scene

Din podcastfortælling er kun lyd. Men fortællingen har sin styrke ved, at den skaber indre billeder hos lytteren. Dem kan du forstærke. Blandt andet ved at beskrive det rum, du sidder i, eller den gade, du går på. Det kan også være en fysisk beskrivelse af dig selv eller den gæst, du interviewer. Jo mere konkret, din beskrivelse er, jo stærkere billede får din lytter på sin indre nethinde. Det er et journalistisk greb, som går helt tilbage til den klassiske reportage, at lave konkrete beskrivelser, der er med til at forstærke historiens pointer. Prøv at lure teknikken af.

Har du brug for en hjælpende hånd?

Går du med tanken om at starte en podcast, men synes det er lidt af en opgave. Så skal du være velkommen til at kontakte os i NORD Communications. Vi kan hjælpe dig med alt fra ideudvikling, producering, optagelse, klipning samt udgivelse.

En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget nyt at byde på. Noget modtageren ikke har set før. Intuition er et effektivt redskab.

”Jeg er journalist, driver et kommunikationsbureau – og jeg holder utrolig meget af fakta og argumenter”

Sådan lød min besynderlige præsentation af mig selv, da jeg forrige weekend sad bænket i en halvcirkel med 26 andre deltagere i København.

Jeg har været på kursus. Den amerikanske guru, Penney Pierce, kom til Danmark, og de 26 eksklusive pladser i hendes cirkel var udsolgt kort efter, de kom til salg. Folk kom til fra Europa og USA for at deltage.

Temaet var: Brug din intuition som et strategisk redskab.

Inden vi går videre, føler jeg et vist behov for at slå fast, at jeg sjældent giver mig af med tal-mystik, krystaller og klanghealing. Og aldrig når det kommer til mit arbejdsliv.

Det er ikke sådan, at jeg har direkte modstand mod det. Jeg er vokset op som hippiebarn en del tid i et kollektiv, hvor det at møde sin skytsengel eller komme i kontakt med tidligere liv blev betragtet som ’helt normalt’. En opvækst, der på mange måder var både fri og fuld af kærlighed, tolerance og selvstændighed. Et værdigrundlag jeg i dag sætter stor pris på.

Intuition. Det er altså alternativt. Men det er også et effektivt ledelsesredskab

Men jeg har det generelt en kende anstrengt med kvinder (og mænd) 50+ med ravkæder, fynsk dialekt og batikfarvet skjorte, der har været på penduleringskursus og opdaget clearvoyante evner. Jeg læser ikke selvhjælpsbøger, og jeg kan stadig ikke lade være med at fnise, når vi pludselig skal til at kalde Maria for Chloe eller Klaus for Calvin i vores omgangskreds, fordi de har været forbi en nummerolog og har fået sig en ‘ny begyndelse’. Den slags quickfixes er man nok vaccineret imod, når man er vokset op, som jeg er. Og det var – indrømmet – nok årsagen til min lidt mærkværdige præsentation af mig selv der i cirklen.

Well. Det her med intuition. Det er altså alternativt. Men det er også et redskab, jeg selv har brugt mere eller mindre ubevidst i årevis som leder. Og jeg er bestemt ikke alene. Hos kvinder kalder man det for indfølingsevne. Hos mænd taler man om mavefornemmelse. Og når det kommer til stykket, er mavefornemmelsen udslagsgivende i rigtig mange af de store og vigtige beslutninger, der træffes både på Christiansborg og ledelsesgangene hos virksomhederne.

Kan man sætte mavefornemmelse på formel?

Jeg ved det fra min egen tid som redaktionsleder. Når alle fakta var på bordet, og alle argumenter var lagt frem, skulle der træffes en beslutning. Der skulle afvejes for og imod. Ofte var det mavefornemmelsen, der gjorde udslaget. Hvilken dag skulle vi  breake vores store nyhedssatsning? Ville vi ansætte den ene eller den anden (kvalificerede) kandidat? Hvor på redaktionen skulle resourcerne sættes ind, når den digitale trafik skulle øges?
Det eneste, man reelt kan gøre ved mange af den type spørgsmål, er at kombinere sin erfaring og faglighed med mavefornemmelsen.

Vil du selv blive skarpere på at bruge din mavefornemmelse, kan jeg anbefale dig at følge med her …

Der er heller ingen tvivl om, at selv samme mavefornemmelse ofte har været baggrunden for nogle af de bedste (og sommetider mindst rationelle) beslutninger, jeg har truffet i mit liv. Min tanke op til dette kursus var:

Kan man sætte denne ’mavefornemmelse’ på formel? Og hvad sker der, hvis man bruger den fuldt bevidst, når der skal træffes nye beslutninger?

Mange virksomheder og medier styres ud fra ‘forældet’ viden. Det kvæler innovationen.

Den amerikanske specialist arbejder med videnskab om hjernen. Og så arbejder hun med energier, frekvenser og intuition. Jeg skal spare dig for den lange version, kære læser. Men én af de pointer, der ramte mig, var, at den venstre hjernehalvdel – altså den rationelle – arbejder ud fra analyser og tidligere erfaringer. Det er logik og gammel viden, der bruges til at konsekvensberegne udfaldet af fremtidige beslutninger. I den højre hjernehalvdel derimod – der hvor kreativitet og intuitionen bor, findes der ingen tidshorisont, og der findes ingen erfaringer eller fortid. Her handler alting kun om nuet. Her arbejder man med innovation. Her skaber man nyt.
Det betyder med andre ord, at alt det, der foregår i den anden hjernehalvdel – altså den logiske venstre –, beror på forældede informationer, der med stor risiko er outdated, når beslutningen skal føres ud i livet.

Vi er altså tilbage ved Søren Kierkegaards filosfiske dilemma fra 1843: ”Livet må forståes baglæns, men må leves forlæns”.

Og problemet – som jeg ser det – i rigtig mange virksomheder, i mediebranchen og på bestyrelsesgangene rundt omkring er, at man stort set kun opererer med den fremgangsmåde, der virker for den venstre hjernehalvdel. Den rationelle. Hvad viser erfaringerne? Hvordan ser forretningsmodellen ud? Hvad kan vi forvente at tjene? Hvad ved vi, der virker?
Spørgsmål, der er gode og nødvendige for at lave en meningsfuld forretning.

Men innovation – det skaber de ikke! Tvært imod. De kvæler den.

Tænk, hvis nogen på redaktionsmødet havde haft modet til helt at nulstille processen og lade journalisterne få kontakt med deres egen intuition

Innovation er lig med indtjening og merværdi

Hvis der er noget, som mediebranchen og langt de fleste virksomheder skriger på i øjeblikket, så er det innovation og nytænking. Men hvis vi hele tiden presser hinanden – vores kolleger, medarbejdere eller bestyrelser – til at bruge venstre hjernehalvdel, så tror da pokker, at den eneste nye ide, der kommer i en redaktionsledelse er, at man kunne ansætte en mere SoMe-medarbjeder for at skabe mere trafik. Med andre ord: Gøre mere af det samme.

Læs også: Om at finde virksomhedens WHY og få styr på sin grundfortælling

Hvor har jeg har ledet mange redaktionsmøder, hvor temaet kørte i ring, fordi vi skulle ideudvikle på, hvordan vi – igen – skulle dække 1. Maj, Juleaften eller Folketinges åbningsdag på en ny og vedkommende måde. Tænk, hvis nogen havde haft modet til helt at nulstille processen og lade holdet af journalister få kontakt med deres egen intuition, så de rent faktisk dækkede noget, som gav mening i nuet – både for dem og sikkert også for deres læsere.

Jeg er overbevist om, at de mest visionære og nyskabende ledere, kunstnere, politikere og videnskabsfolk, som Søren Kierkegaard, Albert Einstein eller Steve Jobs, har tilbragt umådelig meget tid ovre i højre hjernehalvdel. Og sommetider truffet beslutninger, der gik direkte imod den rationelle venstre hjernes regnemaskine. Hvis vi hele tiden gør det rationelt forudsigelige, udretter vi aldrig noget nyt.

Hvordan skelner man mellem wishfull thinking og intuition?

Man behøver ikke have opfundet relativitetsteorien eller Ipad’en for at være intuitiv. Mange af os konsulterer jævnligt højre hjernehalvdel mere eller mindre bevidst. Med øvelse og en vis teoretisk bevidsthed kan man flytte sin mentaltilstand, så intuitionen kommer i spil præcist, når der er brug for den. Man kan træne sig til at skelne mellem de spontane indfald, så det ikke bare er wishfull thinking, der foregår bag de indre gardiner. Bevidst brug af intuition giver mulighed for, at man som leder kan konsultere både den erfaring, der ligger i venstre hjernehalvdel og skifte perspektiv, nulstille processen og se det hele med friske øjne, når det er det, der giver mest mening.

En langt mere produktiv proces.

På en eller anden måde er kommunikation et fag, som altid foregår på yderste revle, når det kommer til trends og innovation. En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget NYT at byde på.

Og sådan er det også, når man arbejder med branding og kommunikation. Kommunikation er i sig selv båret af at skulle gå via de ’nyeste’ kanaler og på de ’nyeste’ måder. På en eller anden måde er kommunikation en faglighed, som altid foregår på yderste revle, når det kommer til trends og innovation. En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget NYT at byde på. Noget modtageren IKKE har set før.

”Fortæl mig noget, jeg ikke ved” – så er du lykkedes med din kommunikation.

Derfor er der også så mange marketingfolk, journalister og kommunikatører, der virker så hulens hurtige, og smartass-trendy, når man møder dem på farten. Fordi essensen af deres job er, at være forrest på bølgen

Derfor er det så hamrende afgørende, at man er innovativ og hele tiden holder sig i alignment med de nyeste tendenser, når man arbejder med formidling. Det er også forklaringen på, at så mange marketingfolk, journalister og kommunikatører virker så hulens hurtige og smartass-trendy, når man møder dem på farten. Fordi essensen af deres job er at være forrest på bølgen og rapporterer ind til næste hold på stranden. Det er også derfor, så mange journalister brænder sammen i mediebranchen i øjeblikket. Fordi de hele tiden mødes af krav om at skulle være innovative, men de får aldrig lov til at forlade venstre hjernehalvdel. Nå, men det er en anden historie.

Min pointe her er: Hvis man som virksomhed vil skabe en stærk, troværdig og effektiv storytelling. Så skal der fortælles noget nyt. Det skal gøres på en måde, ingen har set før – og det skal handle om noget, som kun er at finde hos denne virksomhed. Derfor er intuition og den professionelle tilgang til at bruge intuitionen fuldstændig afgørende for, om det bliver en succesfuld kommunikation.

Læs mere om at finde sin grundfortælling her …