Indlæg

Har du ikke helt så mange kunder i din business, som du burde? Sidder du med en følelse af, at hvis bare flere kendte til dit fantastiske produkt – så ville de købe det? Så er det måske tid at kigge på, hvordan du kommunikerer ud mod dine kunder.

Masser af annoncer og visninger hjælper desværre ikke, hvis dit budskab er forkert.

Det er nemlig sådan, at hvis der er modstrid i kommunikationen i din virksomhed, så holder køberne sig væk – også selv om du har betalt for annoncer, der placerer dig lige foran næsen på dem. Det kan være fordi, de ikke forstår, at dine ydelser er relevante for dem. Eller fordi du aldrig rigtig fik fortalt dem, hvad der gør netop dig og din virksomhed til noget ganske særligt.

Usammenhængende kommunikation er en af de største barrierer, hvis du drømmer om at skabe en langtidsholdbar forretningsmodel for din virksomhed. Derfor er det sjældent nok at tage et hurtigt online-skrivekursus i at lave lokkende overskrifter på nyhedsbrevet, hvis du vil bygge en troværdig salgskanal for din virksomhed.

Faktisk er det ofte spild af penge, hvis man ikke har styr på sit fundament.

Find dine styrker ved at tage et dybere kig på dig selv

Jeg har lavet Grundfortælling for en række organisationer, virksomheder og selvstændige iværksættere. Det er samme spilleregler, hvad enten man er en stor virksomhed eller en enmandsvirksomhed: Jo bedre du kender din grundfortælling – Din virksomheds DNA – jo lettere er det at nå ud til dine kunder, og jo lettere (og sjovere) er det at skabe et troværdigt salg. Men det kræver, at du er klar til at tage et lidt dybere kig på dig selv og din virksomhed.

Her går vi et spadestik dybere på din virksomhed, og du kommer hjem med din grundfortælling i hånden. Vi afklarer, hvordan du kommer ud over rampen, så dine kunder kan se dig og se det, som gør dig til noget særlig. Vi finder dine kommunikationsstyrker, og du får en værkstøjskasse med hjem, som passer præcist til dig og din virksomhed.

Læs også: Er du bange for at blive for privat og pinlig på sociale medier?