fbpx
  • Velkommen

Never give up on a dream just because of the time it will take to accomplish it.

Unknown

Velkommen til vores univers for selvstændige

Jeg får altid høj energi af at arbejde med små selvstændige. Men sagen er, at når man står på tærsklen til at skabe noget nyt, så har man kun for få timer i døgnet tilbage, og ingen penge at investere for. Allermindst er budgettet til kommunikation og branding. Det bliver ofte den type opgaver, som man gemmer til de sene nattetimer – og desværre sjældent særligt vellykket.

Derfor udviklede jeg sammen med mine dygtige medarbejdere dette univers. Et sted, hvor man som selvstændig kan få råd, undervisning og hjælp af en fagperson til selv at blive dygtigere og skabe en seriøs kommunikation og dermed få en god start på tilværelsen som virksomhedsejer. Vi har bestræbt os på at udvikle nogle formater, hvor priserne og indholdet er tilpasset en iværksætters behov, uden at kvaliteten daler.

Kommunikation, tekstskrivning og formidling er et håndværk og til dels en kunst. Håndværket kan alle lære – men man er nødt til at lære fra de dygtigste – dem som forstår, at når det kommer til kommunikation og synlighed, gælder princippet om, at one size fits all på ingen måder. Det handler netop om at finde sig selv, og turde skille sig ud fra mængden.

Seriøs og kvalitetsbevidst kommunikation til en iværksætters budget

Jeg har arbejdet med journalistik og kommunikation i næsten 20 år. Mange af dem som leder – og altid med en stor lyst til at afprøve og udvikle nye formater og digitale platforme. Jeg er også krimiforfatter og fortsætter med at udgive bøger ved siden af mit virke. Den kreative skabelsesproces er min stærkeste drivkraft.

I NORD Communications arbejder vi med klassisk kommunikation og har særlig viden indenfor grundfortælling og autentisk branding. Vi har både organisationer, mediehuse og større virksomheder blandt vores kunder. Igennem alle årene har vi dog også arbejdet med iværksættere og mindre selvstændige. Jeg har lavet grundfortælling for en del af dem over årene. Typisk dygtige og ambitiøse mennesker, der havde masser på hjerte og potentiale til at skabe en virkelig indbringende og succesfuld business. Der manglede bare noget…

Der er en særlig energi, når man er på tærsklen til at skabe noget nyt. Et drive og virketrang, som nærmest kan føles som en forelskelse – og den følelse af eventyr er for nogle en langt stærkere drivkraft end udsigten til penge. Du kan eventuelt prøve at teste den af på dig selv en dag, hvor du er helt ramt af angsten for, om du kan tjene penge i din virksomhed.

Stil dig selv dette spørgsmål:

“Hvis jeg fik en fast indtægt hver eneste måned, resten af mit liv, men til gengæld aldrig måtte starte noget op. Aldrig måtte tage en chance og aldrig måtte række ud efter en forandring i mit arbejdsliv. Ville jeg det?”

Hvis du er endt her i vores univers, så er du ligesom jeg og alle andre iværksætter by heart.

Du er klar til at satse for at forfølge en drøm.

Kære Iværksætter. Jeg håber, vi kan støtte dig til at nå dine drømme. At vi med vores viden kan hjælpe dig til at bygge en virksomhed, hvor du yder dit bedste bidrag til verden og får skabt en tilværelse, som passer til dine værdier.

Kærlig hilsen
Nana Askov, CEO

Vores team

Nana Askov

Nana Askov

CEO, seniorrådgiver, journalist, forfatter, moderator

+45 40 99 49 42 / askov@nordcommunications.dk

Nana Askov er grundlægger og leder af NORD Communications. Hun har mange års erfaring i medieverdenen både som journalist og leder, og rådgiver i dag større virksomheder, er ekspert i grundfortælling, autentisk kommunikation og personlig branding. Hun er desuden mødeleder, erfaren underviser på store danske mediehuse og krimiforfatter hos Peoples Press.

Alexander Bach

Alexander Bach

Rådgiver, journalist

+45 20 66 80 96 / bach@nordcommunications.dk

Alexander Nørrekjær Bach er uddannet journalist og har erfaring med nyhedsjournalistik, magasinjournalistik og pressearbejde. Foruden de skrevne medier har han arbejdet med både Radio- og TV-mediet.

Ninett Rohde

Ninett Rohde

Rådgiver, journalist

+45 30 12 75 15 / nr@n-ord.dk

Ninett Rohde er uddannet journalist og har erfaring indenfor kommunikation både i den private og offentlige sektor. Hun har arbejdet professionelt både med skrift, video og foto.

Vores kontor

Nansensgade 37
1366 København K