Kære læser. Jeg har en god og en dårlig nyhed til dig, der gerne vil bruge sociale medier til at skabe succes i din virksomhed.

Det er selvfølgelig altid kvaliteten af dit produkt, der afgør din virksomheds succes. Men inden eventuelle kunder overhovedet kommer så langt, så er der rigtig meget, som afgøres af din evne til at kommunikere ud.

For får du fortalt de rigtige ting om det, din virksomhed leverer? Og får du fortalt de rigtige ting om dig, eller dine medarbejdere?

Når man arbejder med synlighed og branding i digital sammenhæng (og jeg tror faktisk ikke, der findes noget reelt alternativ i dag), så er der to ting på spil. En god og en dårlig.

Vi tager den dårlige først (så er den del overstået):

Du er en nål i en (kæmpe) høstak. Ligesom dine potentielle kunder er en nål i en høstak. Vi befinder os i øjeblikket i en medievirkelighed, som nærmer sig det, jeg til mine foredrag kalder et ’produktions-overload’. Der har aldrig været produceret så meget content som netop nu. Medierne masseproducerer flere nyheder end nogensinde før, og alt postes på de sociale medier for at trække læsere til. Virksomhederne er begyndt selv at agere som små medier. De dygtige kommunikerer direkte med deres målgruppe via de sociale medier.

Resultatet er det samme. Video, billeder, tekst. Det flyver om ørerne på os med guides, artikler og video, der kan hjælpe os med, hvad som helst… ganske gratis. Man skal råbe op og gøre det intelligent for at vække nogens opmærksomhed.

Og nu til den gode:

Netop de sociale medier gør det MULIGT for virksomheder – og dig – at kommunikere direkte ud. Mediernes tidligere monopol på opmærksomhed er brudt efter Facebook og Twitter slog til, og man er som organisation eller virksomhed ikke mere afhængig af dyre PR-timer eller annoncekampagner. Det er good news. OG hvis du formår at skabe det rette indhold, så er der virkelig mange af muligheder.

Netop de sociale medier – hvad enten det er Facebook, LinkedIn, Twitter eller Instagram, er det sådan, at det kun er det gode indhold – det som virkelig interesserer modtageren, som bliver delt og får opmærksomhed.

Man kan købe sig til annonceplacering – også på de sociale medier – og det kan gøres intelligent. Det findes der vildt gode rådgivere til (som ikke er mig). Men hvis dit budskab skal ud – og det skal det – og i sidste ende føre til salg – og det skal det også – så skal det være noget indhold, som vitterligt virker for modtageren.

Det gode indhold er og bliver det afgørende for, hvor meget synlighed din virksomhed får. Engagement er guld. Det at skabe det gode indhold er en lang og sej vej, der sommetider kan føles som en ørkenvandring. Men den er det hele værd. For efterhånden som du får opbygget et site fyldt med godt og ærligt indhold, så vil det ikke bare bruges som salgsmateriale på Facebook – så bliver det også dit visitkort.

For faktum er:

Modtageren i dag er mega kritisk. De er blevet resistente over for reklame og polerede budskaber.

Halvkedelige guides med banale husråd eller click-baits med urealistiske høje løfter om hvilke mirakler, jeres produkt kan udøve, er der heller ikke mange, som tror på i dag. Prøv selv at overveje hvilke opslag eller nyhedsbreve, du gider at læse eller interagere med? Der skal være indhold. Ikke bare en fræk overskrift eller en flot reklame. Hvis du ikke giver, hvad du lover, så mister du hurtig troværdighed. Og dermed kunder.

Vejen frem mod synlighed og salg er at kommunikere ærligt og autentisk. At fortælle præcist hvad du eller I i virksomheden kan. Men også have modet til at fortælle om hvad det er for følelser og passion, der driver dig.

Find ud af hvem du er, og hvad du kan

Der er en enorm efterspørgsel på at møde ærlighed og reelle hensigter. Og for langt de flestes vedkommende, så er det jo ikke sværere end at kigge indad og blot fortælle det hele, som det er. Jeg er direktør i NORD Communications og laver grundfortælling for massevis af organisationer og virksomheder. Både større organisationer med mange ansatte/medlemmer og en-mandsvirksomheder og iværksættere. Men fælles for alle jeg har arbejdet med er, at når vi kommer ind til kernen, så er der en enorm passion og en rørende historie, der er årsagen til at lige netop denne virksomhed, leverer det, den gør.

Det at grave sin egen grundfortælling frem tager lidt tid. Det er næsten umuligt at se sig selv, og hos NORD Communications har jeg lavet et helt forløb over flere måneder til at finde sin grundfortælling og bruge den strategisk.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *