Podcast er en effektiv, fleksibel og nærværende måde at opbygge en helt særlig relation til dine kunder. Formatet egner sig særligt godt til fortællinger med tyngde og substans. Her er syv råd, der får dig godt i gang med din podcast.

Der findes over 2.000 dansksprogede podcast på Itunes. Det betyder, at hvad enten du er til fodbold, politik, personlige fortællinger, krimi, ridning eller business, så kan du finde en podcast, der handler om lige netop det, du interesserer dig for.

Podcast er som format nu så ‘gammelt’, at vi er forbi første generation. Generelt er de blevet bedre kvalitet og brugerne har for alvor fået ørerne op for formatet. Med andre ord: Podcast er gået ind i en guldalder. Forbruget af podcast er stærkt stigende i øjeblikket, fordi vi hele tiden er på vores devises og på farten. Formatet passer perfekt ind i vores liv. Og selvom Mads & Monopolet altid er at finde i toppen af populære afsnit, så er banen stadig så flad, at alle kan komme ind og få en stor rækkevidde med mange lyttere.

Podcast er stadig et marked, hvor alle kan være med. Også dig.

Skab nærvær med dine lyttere

Det, der gør en podcast til en succes, er blandt andet en god ide, en god vært og ordentlig lyd. Nærværet og autenticiteten i podcastmediet er helt unik og indeholder en intimitet, som ellers er svær at få med dine kunder.

Med podcastformatet kan du skabe relevant og brugbart indhold til din målgruppe og samtidig opbygge et særligt tilhørsforhold til dine lyttere. Og tendensen netop med podcast er, at hvis du først har fanget lytterens interesse, så vender de tilbage. Med velproduceret og spændende indhold kan podcastmediet indfange og fastholde dine kunder på en måde, som andre kanaler ikke kan.

Syv råd, der får dig godt i gang med din podcast:

Der nogle ting, som går igen, når du laver podcast. Her får du syv vigtige råd, der sender dig godt afsted på din første podcast.

1 En rød tråd

Du skal finde en rød tråd i det, som du vil bruge podcasten til. Hvad skal idéen med podcasten være? Hvilke emner vil du gerne berøre? Skal der være gæster med? Hvor ofte skal podcasten udkomme? Der skal være en enshed for dine lyttere, for hvis du springer frem og tilbage i tingene, så finder folk det ikke professionelt. Vi er som medieforbrugere kræsne vanedyr. Det, du præsenteres for i det første podcast-afsnit skal gå igen i de følgende.

2 Præsenter dig selv – hver gang

Husk at lytteren ikke nødvendigvis ved, hvem du er, hvordan du ser ud, og hvad du laver. Derfor er det helt afgørende, at du i hver eneste afsnit får lavet en grundig præsentation af dig selv, og det du laver. Husk, der er forskel på, om vi lytter til en psykolog eller en kok, hvis vi skal høre om, hvordan man laver den bedste sovs, eller kommer igennem en stress-sygdom. Som afsender sætter vi en præmis for, hvordan man modtager fortællingen. Og mindst lige så vigtigt: Dine lyttere har ikke nødvendigvis fulgt dig fra første afsnit. De kan hoppe på i afsnit 5. Derfor er det vigtigt, at du hver eneste gang laver en grundig præsentation.

3 Manus

Det er godt at være forberedt, når du optager podcast. Der skal være en intro, måske et stykke lyd eller musik inden, derefter kommer dit indhold, og til slut kommer der en outro (det kan for eksempel være samme lyd, som den, du brugte i starten af podcasten). Hvis du skal lave interview og have gæster, er det en god ide at have forberedt de spørgsmål, du vil stille. Ellers ender samtalen alt for let med at blive ufokuseret og for lang. Og så falder lytterne fra. Skriv forløbet ned som et manus. Gennemtænk overgange og de pointer, du vil nå frem til. Uanset om, det bare er dig, der fortæller eller en samtale eller interview med en gæst.

4 God lyd

Lyden skal være i orden. Det er helt afgørende for en podcast, at lyden fungerer. Et scenarie kunne for eksempel være, at mikrofonen har stået forkert, og du kommer til at lyde meget lav, mens din interviewperson lyder alt for høj. Det vil irritere lytterne, at de skal skrue op og ned for lyden for at få noget ud af podcasten. Mange mikrofoner er meget lydsarte og tager derfor baggrundslyd med sig. Baggrundslyd kan være et godt fortælleelement, hvis du vil sætte en scene, men den skal være planlagt. Der skal ikke fuglefløjt eller trafik i baggrunden uden, at du har fortalt, hvor du er, og bruger lydene aktivt. Vær grundig med at teste lyden inden, du optager og tænk nøje over, hvor du optager.

Vær også opmærksom på dit optageudstyr. Hvis radioen skratter, vil de fleste af os vælge at skifte til en anden kanal. Derfor er det vigtigt, at lydkvaliteten på din podcast fungerer.

5 Dogmer og genkendelighed

Genkendelighed er vigtigt, når du laver noget, du gerne vil have folk til at komme tilbage til. Det kan for eksempel være en jingle, der er med til at sætte scenen for din podcast. Det samme gælder lyden af den stemme, lytterne præsenteres for. For afsnit efter afsnit vil din stemme efterhånden være blevet en velkendt gæst i øregangene hos dine lyttere.

6 Kend dine lyttere

Ligesom med alt andet indhold er det vigtigt, at du hele tiden har tanke for, hvem dine lyttere er. Og hvordan du kan bruge din fortælling til at skabe værdi for netop dem. Hvis f.eks. dine målgruppe er katteejere, skal du selvfølgelig ikke begynde at tale om “Pivedyr, din hund vil elske”. Fokuser på ting, du ved noget særligt om, som din målgruppe vil finde interessant og relevant.

7 Sæt en scene

Din podcastfortælling er kun lyd. Men fortællingen har sin styrke ved, at den skaber indre billeder hos lytteren. Dem kan du forstærke. Blandt andet ved at beskrive det rum, du sidder i, eller den gade, du går på. Det kan også være en fysisk beskrivelse af dig selv eller den gæst, du interviewer. Jo mere konkret, din beskrivelse er, jo stærkere billede får din lytter på sin indre nethinde. Det er et journalistisk greb, som går helt tilbage til den klassiske reportage, at lave konkrete beskrivelser, der er med til at forstærke historiens pointer. Prøv at lure teknikken af.

Har du brug for en hjælpende hånd?

Går du med tanken om at starte en podcast, men synes det er lidt af en opgave. Så skal du være velkommen til at kontakte os i NORD Communications. Vi kan hjælpe dig med alt fra ideudvikling, producering, optagelse, klipning samt udgivelse.

Når man sidder som daglig leder, så sker der noget med ens kreativitet og evne til fordybelse. Det fungerer dårligt sammen. Hos N-ORD har jeg startet et ledelses-eksperiment, der giver plads til mentale walkabouts.

 

Stille dag på kontoret. Mine medarbejdere holder fri. Og jeg har tid for mig selv. For mig er disse arbejdsdage en gave. Dage, hvor jeg ikke er afhængig af at skulle være hende, der sætter i gang eller skulle levere svarene.

Jeg har været leder mange år i mediebranchen, før jeg stiftede mit eget kommunikationsbureau. Det var nu ikke for at slippe for ledelsesdelen, at jeg blev selvstændig. Jeg var aldrig ked af min lederrolle, og det var heller aldrig sådan, at det faldt mig tungt at tage ansvaret. Den slags er kommet naturligt, og måske derfor gik der heller ikke længe før vi var – først en, så to og på et tidspunkt tre medarbejdere på kontoret her i mit bureau. Det er fagligt dygtige og skønne mennesker, jeg har ansat. Og jeg trives rigtig godt med at arbejde sammen med dem.

Genfind kreativiteten som selvstændig

De opgaver, vi får ind i N-ORD Kommunikation kræver flere hænder end mine egne. Og efter mange år i manegen med habitjakken på som tovholder på redaktionsmøder, med deadlines og efterkritik var det nærmest uden at tænke over det, at jeg hoppede tilbage i ledelsesrollen.

Men når man sidder som daglig leder, så sker der noget med ens kreativitet og evne til fordybelse. Det fungerer dårligt sammen, at man både skal sidde oppe i helikopteren med den kritiske afslutterkasket på og samtidig være den, der er kravlet dybest ned i minen for at bore efter guld.

I de år, jeg arbejdede som leder i mediebranchen, savnede jeg den proces, hvor jeg selv var kreativ og nede i ’hullet’. Den der fandt nye uudforskede veje. Det var den tilstand, jeg drømte om at genfinde, da jeg startede som selvstændig.

Men der sad jeg så – et år efter at have forladt det etablerede arbejdsmarked – med arbejdsfunktioner, der lignede dem, jeg kom fra. Så tror da pokker mit kreative virke atter gik i dvale.

Og det var en smertelig erkendelse. At jeg havde sejret mig selv i ihjel. Jeg havde på kort tid skabt en virksomhed, der ikke bare løb rundt, men også kunne vokse og tage større projekter ind. Men samtidig, så var jeg stadig lige uforløst.

Kreativ og leder – som at blæse og have mel i munden

Jeg har sådan en business-coach. En slags ekstern HR-chef om man vil. Vi tog temaet op.

”Man kan jo ikke både blæse og have mel i munden,” hørte jeg mig selv sige.

Så er der nok ingen anden udvej end at blive sådan en fattig boheme-forfatter, der sidder der for mig selv og filosoferer. Sådan tænkte jeg. Men min overbevisning om, at man ikke både kan være en dygtig leder og samtidig være uafhængig nok til at være kreativ og periodevis begravet i sine egne processer, var i virkeligheden dybt begrænsende for mig selv og mit eget virke. Og min dygtige rådgiver udfordrede mig på den.

Hvad nu, hvis man både er en leder og en, der elsker at forsvinde fra overfladen i perioder afsted på mentale walk-abouts for at fortabe sig i fjerne fata-morganaer og underlige tankespin?

Og hvad nu hvis det godt kan lade sig gøre at blæse og have mel i munden?

Et ledelsesmæssigt eksperiment

Nu har jeg sat et eksperiment i gang. Jeg fik både min nærmeste medarbejder og jeg selv talenttestet, således, at vi i dag ved, præcist, hvor vi spiller hinanden bedst.

Jeg ved for eksempel, at hun er så disciplineret og ansvarlig, at hun sagtens kan arbejde hjemmefra mange af dagene. Så har hun nemlig også mulighed for at gå til træning midt på dagen og være alt det for sine nærmeste, som hun holder meget af.

Vi har telefonmøder. Og vi mødes også fysisk på kontoret. Der er også sat faste rutiner op omkring vores primære opgaver i virksomheden, så alle ved, hvad de skal og hvornår. Mine medarbejdere skriver eller ringer, når der er noget, de er i tvivl om – men de har også fået okay til at træffe beslutningerne, når jeg ikke er tilgængelig. Så derfor er der nu masser af arbejdsdage iført pyjamas med computeren i sofaen. Der er også dage, hvor møderne bliver foretaget på telefonen under timelange gåture med hunden.

Er man doven, fordi man ikke møder op?

Den model var aldrig gået, da jeg var ansat i mediebranchen. Der bliver man let anset for at være doven, eller uengageret, hvis man ikke møder op – og som leder går den slet ikke – så skal man holde fanen højt og være tilgængelig.

Jeg har aldrig manglet engagement. Jeg har nok heller aldrig arbejdet mindre end fuld tid. Faktisk er begejstring og høj energi noget af det, jeg bærer med mig i hele mit virke. Men det at skulle møde ind til en bestemt tid og ’sidde min arbejdstid af’ på en kontorstol i et predefineret tidsrum har altid været et enormt stresselement for mig. Bare tanken om det opleves enerverende, og det blev i sidste ende en kæmpe hæmsko for min evne til at skrive eller finde på.

Flere digitale nomader

Måske er der en grund til at stadig flere trækker stikket til arbejdsmarkedet og slutter sig til den erhvervsgruppe, som fremtidsforskerne kalder digitale nomader. Fordi vi er mange, som ikke passer særlig godt ind i den kasse, der kræver et velfriseret fremmøde 37 timer om ugen på en fast adresse.

Om dette her eksperiment virker i større skala og på arbejdspladser med højere kompleksitet end vores lille bureau – det skal jeg slet ikke gøre mig klog på. Jeg skal heller ikke påstå, at modellen er så gammel nu, at jeg kan udråbe det til en sikker vinder. Men som min coach og HR-chef gjorde mig opmærksom på, så er det jo mig der sætter reglerne her i mit lille firma.

Og her blæser vi med mel i munden – i hvert fald nogle af dagene.

Du har krav på at vide, hvad du skal bruge denne artikel til: Her er et vigtigt råd  til at skabe en god digital fortælling – uanset om det er video, lyd eller skrift.

Jeg underviser i disse dage på Danmarks Radio. Og selvom en anden mere trist dagsorden ligger øverst lige i øjeblikket på den nationale statsradiosymfoni, så slår det mig, hvor mange dygtige, vidensbegærlige, ambitiøse og engagerede journalister, der arbejder i det hus.

Digital journalistik og digitale rubrikker er temaet for min undervisning denne gang.

Jeg har tidligere fået lov at undervise i digitale workflows i Aller Media, så jeg har efterhånden mødt rigtig mange af de journalister i både Danmark, Sverige og Norge, der hver dag leverer til feedet. Det store feed, som både skal udbrede viden, skabe kendskab til brandet og trække læsere ind.

Opskrift på den perfekte overskrift

Det er ikke sådan, at jeg kommer ind ad svingdøren med en fix og færdig formel for den perfekte digitale formidling. Og meninger om, hvad en god rubrik – i daglig tale overskrift – er der lige så mange om, som der er skribenter … og læsere.

MEN en af de pointer, jeg har med mig er, at der produceres alt alt for mange alibihistorier. De såkaldte versioneringer til nettet. Og dette gælder faktisk ikke kun i mediebranchen. Jeg ser det i lige så høj grad i kommunikationsflowet fra virksomheder og organisationer.

Efterhånden er nettet eller feedet blevet sådan en altædende størrelse, hvor man kan putte hvad som helst ind i.

Feedet er den store nyhedsrulle, googles endeløse listevisning og de millioner af platforme og profiler, der oprettes hver eneste dag.

”Kan du ikke lave en hurtig version til nettet?”

Ja-ja, jeg ved godt, at web-first bølgen fra 1990’erne har været igennem de fleste medier og seriøse kommunikationsafdelinger. Jeg har selv været med på den.

Om at skrive digitale artikler

Men ikke desto mindre, så er det stadig som om rigtig meget af det, der produceres digitalt er et re-skriv af noget, der var ment til at bringes i en anden sammenhæng.

Det vil sikkert ændre sig, når første generation af indfødte indtager landets medier og kommunikations-platforme. Men indtil da, så er vi nødt til at tænke os grundigt om, hver gang vi leverer til feedet.

Kun ét godt råd til digitale artikler

Og mit første råd til at levere vellykket digitalt materiale er, at betragte modtageren som bruger. Ikke læser. Ikke en, der bare klikker eller køber. Men en bruger.

Sagen er jo den, at ingen klikker på noget – hverken et videoklip på youtube, et opslag på de sociale medier eller en artikel på en nyhedstjeneste, hvis ikke de skal bruge det til noget.

Hvad bruger vi digitale artikler og indhold til?

Så hvad bruger vi reelt, det vi klikker på på nettet til?

Vi bruger det til at ORIENTERE os. Hvad sker der lige nu?

Vi vil være KLOGERE. Generation Google har allerede sat sit præg i os alle. Den tidligere nidkære faster i familien, som insisterede på at slå alting op i et leksikon er blevet til os alle. Et spørgsmål, en uklarhed eller noget, vi er i tvivl om, og vi griber alle mod mobilen. Det kan googles. Fakta , ny viden, konkrete hændelsesforløb – al den viden, som kan klæde os på til at deltage i en diskussion ved middagsbordet eller bare give os vished.

Vi INSPIRERES. Menneskelige fortællinger, casen eller bloggere som deler af deres inderste bruges som et spejl for vores eget liv. Kunne vi blive som dem? Kunne det være os selv? Eller et stjålent kig ind i en verden så fjerne fra selvet?

Vi bruger indlæg, som kan BEKRÆFTE os i hvilken politiske holdning, vi deler – eller slet ikke deler. Holdningsstof, der hjælper os til at beslutte, hvor vi stiller os i en given sag, og hvilken politiker, vi vil stemme på.

Vi afkoder, om vi ER I SYNC med resten af verden. Følger vi med på de nyeste tendenser? Det er alt lige fra mode, mad, motion, indretning og alt muligt andet. Trends og tendenser betyder noget for os, fordi det hjælper os til at følge med i flokken.

Vi vil FLASHE, hvad vi mener, er og gør på sociale medier. Vi bruger historier, der kan deles, fordi de viser vores følgere, hvad vi mener, er uenige i, eller hvem der har dannet os som mennesker. Hvilken musiker, har vi haft en særlig oplevelse med? Eller hvilken forfatter, læser vi? Fortællinger, der siger noget om os selv, som andre kan like eller dislike.

Når noget er skabt til nettet – feedet – så spørg dig selv: Hvad skal modtageren bruge denne til? Hvorfor skal modtageren læse lige netop denne digitale artikel?

Og kan du ikke svare, så er det nok i bedste fald spild af tid. For alt, hvad der ligger i feedet, er defineret af, hvor brugbart det er …