Arh kan det nu passe, Askov?… Kan man virkelig bare sætte sig i skrædderstilling med en skøn meditation i ørerne, hvorefter kunderne vælter inde i biksen?

Nope, du har helt ret! Den metode er heller ikke lykkedes hos mig (desværre).

Men hvis du vil styrke din indre Sælger-Helge, så er intuitionen faktisk en rigtig effektiv metode.

Læs med til enden – så deler jeg med dig, hvordan – og hvorfor.

Jeg starter med at svare på det første:

Hvorfor skal man overhovedet styrke sin evne til at bruge sin intuition, når man arbejder med salg, marketing og synlighed for sin virksomhed?

Kender du følelsen af ubehag, når du skal sælge noget?

Den følelse har rigtig mange af de kunder, der sidder i et grundfortællingsforløb hos mig. Det er vanvittigt dygtige fagpersoner, men alligevel trækker de skuldrene helt op til ørerne, når det kommer til den del, der handler om at sælge.

Har du nogensinde tænkt over, hvad det er, som ligger bag ubehaget?

For mange er det i virkeligheden en dyb usikkerhed, der ligger neden under det hele. En usikkerhed som handler om, at de ikke er helt sikre på, at deres produkt eller bidrag til verden er det værd. Det er den der evige indre stemme, som siger: Det jeg leverer, er det rene bluff.

Jeg kunne også vende den om og stille spørgsmålet: Hvad gør dig til en dygtig sælger?

En dygtig sælger tror helt ind i sjælen på at det, han sælger, er verdens mest fantastiske produkt. Den utiltalende del af sælgertyperne er de indbildske, dem som er i stand til både at lyve for sig selv og sin omverden.

Du kender måske selv typen.

Men det der sælger og virker troværdigt, det er den dybe viden – en overbevisning om at det du leverer, virkelig er rigtig vigtigt og pengene værd.

Når jeg arbejder med grundfortælling og rådgivning viser det sig ofte, at den største barriere for at komme ud over rampen er, at folk ikke forstår rækkevidden af deres eget produkt eller virke.

Vi kan af en eller anden grund ikke se os selv. Og derfor får man ofte den underliggende følelse af, at det er noget fup, man sælger. At det er at snyde andre. Og så bliver enhver markedsføring svag og ufokuseret.

Faktisk er det sådan, at i vores tid, hvor rigtig meget salg foregår via sociale medier så gælder princippet i endnu højere grad.

For at brænde igennem og skabe salg på sociale medier, så skal du være autentisk, tydelig og troværdig. Man skal kunne mærke dig. Og forstå, hvor du kommer fra. Det skal være autentisk.

Med andre ord: Din troværdighed er dit vigtigste kort.

Tror du på dit eget produkt?

Hvad er det, der gør dig eller din virksomhed til noget ganske unikt i denne verden? Hvad er det for et fantastisk bidrag, netop du har til verden?

Et vellykket salg – uanset om det sker til et uformelt kaffemøde eller på et opslag på Facebook, det afgøres af, hvor meget du selv tror på dit produkt.

Og det er her intuitionen for mig at se et af de mest effektive redskaber.

Jeg kan tale i timer om, hvorfor og hvordan jeg bruger intuition i kreative skabelsesprocesser. Det skal jeg nok spare dig for i denne omgang. Men hvis du skal skabe noget, som er 100 procent troværdigt, så skal det være ærligt og autentisk. Ingen forstillelse. Hvis det ikke har dybe rødder i dig, så gennemskuer man det. Derfor skal du i kontakt med din indre stemme. Du skal høre, dig selv tro på dit eget bidrag til verden. Du skal lære at sætte ord på det, du kan – uden tvivl og uden overdrivelse.

Det her er ikke en øvelse, man kan regne eller kalkulere sig frem til. Men du kan træne det ved at bruge din mavefornemmelse. Når den er med dig, når du er fuldstændig i tråd med det, du siger, så er det, at du bliver sælgeren over dem alle. Ham som helt ind i sjælen kan mærke efter og overbevise andre om, at lige netop dig og det du leverer er noget ganske særligt.

Rigtig mange selvstændige jeg får ind i grundfortællingsforløb er lidt bange for at mærke efter. Det er ikke bevidst men inde bag ved, tror de lidt, de er et blufnummer. Men når de først opdager, hvad det er, de kan, opstår der en enorm glæde og selvtillid.

Og når du har styr på dit budskab. Dit kernebudskab. Så er resten ren strategi og håndværk. Noget som kan læres.

Har du ikke helt så mange kunder i din business, som du burde? Sidder du med en følelse af, at hvis bare flere kendte til dit fantastiske produkt – så ville de købe det? Så er det måske tid at kigge på, hvordan du kommunikerer ud mod dine kunder.

Masser af annoncer og visninger hjælper desværre ikke, hvis dit budskab er forkert.

Det er nemlig sådan, at hvis der er modstrid i kommunikationen i din virksomhed, så holder køberne sig væk – også selv om du har betalt for annoncer, der placerer dig lige foran næsen på dem. Det kan være fordi, de ikke forstår, at dine ydelser er relevante for dem. Eller fordi du aldrig rigtig fik fortalt dem, hvad der gør netop dig og din virksomhed til noget ganske særligt.

Usammenhængende kommunikation er en af de største barrierer, hvis du drømmer om at skabe en langtidsholdbar forretningsmodel for din virksomhed. Derfor er det sjældent nok at tage et hurtigt online-skrivekursus i at lave lokkende overskrifter på nyhedsbrevet, hvis du vil bygge en troværdig salgskanal for din virksomhed.

Faktisk er det ofte spild af penge, hvis man ikke har styr på sit fundament.

Find dine styrker ved at tage et dybere kig på dig selv

Jeg har lavet Grundfortælling for en række organisationer, virksomheder og selvstændige iværksættere. Det er samme spilleregler, hvad enten man er en stor virksomhed eller en enmandsvirksomhed: Jo bedre du kender din grundfortælling – Din virksomheds DNA – jo lettere er det at nå ud til dine kunder, og jo lettere (og sjovere) er det at skabe et troværdigt salg. Men det kræver, at du er klar til at tage et lidt dybere kig på dig selv og din virksomhed.

Her går vi et spadestik dybere på din virksomhed, og du kommer hjem med din grundfortælling i hånden. Vi afklarer, hvordan du kommer ud over rampen, så dine kunder kan se dig og se det, som gør dig til noget særlig. Vi finder dine kommunikationsstyrker, og du får en værkstøjskasse med hjem, som passer præcist til dig og din virksomhed.

Læs også: Er du bange for at blive for privat og pinlig på sociale medier?

Kære læser. Jeg har en god og en dårlig nyhed til dig, der gerne vil bruge sociale medier til at skabe succes i din virksomhed.

Det er selvfølgelig altid kvaliteten af dit produkt, der afgør din virksomheds succes. Men inden eventuelle kunder overhovedet kommer så langt, så er der rigtig meget, som afgøres af din evne til at kommunikere ud.

For får du fortalt de rigtige ting om det, din virksomhed leverer? Og får du fortalt de rigtige ting om dig, eller dine medarbejdere?

Når man arbejder med synlighed og branding i digital sammenhæng (og jeg tror faktisk ikke, der findes noget reelt alternativ i dag), så er der to ting på spil. En god og en dårlig.

Vi tager den dårlige først (så er den del overstået):

Du er en nål i en (kæmpe) høstak. Ligesom dine potentielle kunder er en nål i en høstak. Vi befinder os i øjeblikket i en medievirkelighed, som nærmer sig det, jeg til mine foredrag kalder et ’produktions-overload’. Der har aldrig været produceret så meget content som netop nu. Medierne masseproducerer flere nyheder end nogensinde før, og alt postes på de sociale medier for at trække læsere til. Virksomhederne er begyndt selv at agere som små medier. De dygtige kommunikerer direkte med deres målgruppe via de sociale medier.

Resultatet er det samme. Video, billeder, tekst. Det flyver om ørerne på os med guides, artikler og video, der kan hjælpe os med, hvad som helst… ganske gratis. Man skal råbe op og gøre det intelligent for at vække nogens opmærksomhed.

Og nu til den gode:

Netop de sociale medier gør det MULIGT for virksomheder – og dig – at kommunikere direkte ud. Mediernes tidligere monopol på opmærksomhed er brudt efter Facebook og Twitter slog til, og man er som organisation eller virksomhed ikke mere afhængig af dyre PR-timer eller annoncekampagner. Det er good news. OG hvis du formår at skabe det rette indhold, så er der virkelig mange af muligheder.

Netop de sociale medier – hvad enten det er Facebook, LinkedIn, Twitter eller Instagram, er det sådan, at det kun er det gode indhold – det som virkelig interesserer modtageren, som bliver delt og får opmærksomhed.

Man kan købe sig til annonceplacering – også på de sociale medier – og det kan gøres intelligent. Det findes der vildt gode rådgivere til (som ikke er mig). Men hvis dit budskab skal ud – og det skal det – og i sidste ende føre til salg – og det skal det også – så skal det være noget indhold, som vitterligt virker for modtageren.

Det gode indhold er og bliver det afgørende for, hvor meget synlighed din virksomhed får. Engagement er guld. Det at skabe det gode indhold er en lang og sej vej, der sommetider kan føles som en ørkenvandring. Men den er det hele værd. For efterhånden som du får opbygget et site fyldt med godt og ærligt indhold, så vil det ikke bare bruges som salgsmateriale på Facebook – så bliver det også dit visitkort.

For faktum er:

Modtageren i dag er mega kritisk. De er blevet resistente over for reklame og polerede budskaber.

Halvkedelige guides med banale husråd eller click-baits med urealistiske høje løfter om hvilke mirakler, jeres produkt kan udøve, er der heller ikke mange, som tror på i dag. Prøv selv at overveje hvilke opslag eller nyhedsbreve, du gider at læse eller interagere med? Der skal være indhold. Ikke bare en fræk overskrift eller en flot reklame. Hvis du ikke giver, hvad du lover, så mister du hurtig troværdighed. Og dermed kunder.

Vejen frem mod synlighed og salg er at kommunikere ærligt og autentisk. At fortælle præcist hvad du eller I i virksomheden kan. Men også have modet til at fortælle om hvad det er for følelser og passion, der driver dig.

Find ud af hvem du er, og hvad du kan

Der er en enorm efterspørgsel på at møde ærlighed og reelle hensigter. Og for langt de flestes vedkommende, så er det jo ikke sværere end at kigge indad og blot fortælle det hele, som det er. Jeg er direktør i NORD Communications og laver grundfortælling for massevis af organisationer og virksomheder. Både større organisationer med mange ansatte/medlemmer og en-mandsvirksomheder og iværksættere. Men fælles for alle jeg har arbejdet med er, at når vi kommer ind til kernen, så er der en enorm passion og en rørende historie, der er årsagen til at lige netop denne virksomhed, leverer det, den gør.

Det at grave sin egen grundfortælling frem tager lidt tid. Det er næsten umuligt at se sig selv, og hos NORD Communications har jeg lavet et helt forløb over flere måneder til at finde sin grundfortælling og bruge den strategisk.

Uaaargghh. Var jeg lidt pinlig i den video, jeg lige lagde op der i onsdags? Blev det for privat, da jeg delte min egen fortælling? Hvad tænker mine kunder mon om mig nu?

Hvis du er selvstændig, så ved du sikkert godt at for at trænge igennem støjen på sociale medier, så er du nødt til at dele noget af dig selv. Men kan det blive for meget? Og måske for pinligt og privat?

Det korte svar her er ja, det kan blive for pinligt og privat.

Til gengæld når du ingen steder, hvis du ikke giver noget af dig selv.

Færdselsregler for private eller personlige opslag

Her får du et lille crash course med færdselsregler, der kan hjælpe dig med at stå autentisk og personligt frem uden at blive privat og pinlig.

Smerten ved at komme til at dele noget, der var for privat, hører jeg ofte om blandt mine kunder. Nogle har helt fravalgt at bruge de sociale medier – hvilket koster på bundlinjen! Andre har smerteligt erfaret, at det ikke føltes helt godt i maven, når de genser tidligere indlæg.

Jeg plejer at sondre mellem om det, du deler er PRIVAT eller PERSONLIGT.

Personligt er nødvendigt. Dine kunder og modtagere skal kunne mærke, hvem du er. De skal få en fornemmelse af, hvad det er, der driver dig. Dine værdier. For hvis du brænder for dit produkt, jamen så kan det mærkes af modtageren.

Men bliver det for privat, så mister du troværdighed.

Når du er i tvivl om, hvorvidt den historie, du påtænker at dele er personlig eller privat, så prøv at stille dig selv spørgsmålet:

”Styrker denne fortælling min troværdighed i virksomheden?”

eller

”Svækker denne fortælling min troværdighed?”

Ingen vil høre om parterapeutens fem skilsmisser

Et konkret eksempel kunne være en parterapeut, der delte en fortælling i et langt blogindlæg om, at han havde været igennem fem skilsmisser. Ville du bruge ham, hvis du var i krise med din ægtefælde?

Sagen er den at det, de fleste søger hos en parterapeut, som regel vil være opskriften på, hvordan man skaber et langvarig kærlighedsforhold. Og det er ham med de fem skilsmisser nok ikke ligefrem ekspert i. Det kunne også være en bogholder, der fortæller om, at hun har været personlig konkurs og sidder i dyb gæld. Ville du betro hende dine regnskaber?

Nej vel.

Men du ville måske gerne høre lidt om, hvordan bogholderen egentlig holder skik på sit eget budget i virksomheden, ligesom man gerne ville høre parterapeuten med et langvarigt ægteskab fortælle om, hvordan han kom igennem sine krise med den bedre halvdel.

Det handler i virkeligheden om, at vi gerne vil have et kig ind bag facaden hos eksperterne. Vi vil se, om der er noget, vi kan lære. Så når du skal dele noget – hvad enten det er på de sociale medier eller i et blogformat, og du bliver i tvivl, så stil dig selv spørgsmålet:

Støtter denne fortælling min troværdighed som ekspert i netop det, jeg er rigtig god til?

Hvis du gerne vil lære mere om kunsten at kommunikere autentisk og personligt – uden at blive pinlig eller utroværdig kan du læse mere om mine grundfortællingsforløb her.

For at skabe et succesfuldt salg er det selvfølgelig en åbenlys fordel, hvis du har styr på, hvad du sælger. Men det er mindst lige så vigtigt at få styr på, hvem det er derude på Facebook, Instagram eller LinkedIn, du forsøger at råbe op.

I dette blogindlæg deler jeg en øvelse med dig, hvor du bruger din intuition metodisk til at lære din kernekunde at kende og dermed blive skarp på, hvilke selling points, du skal bruge.

Der er mange gode grunde til at lære sin kernkunde at kende. Din kunde er nemlig den vigtigste vej til at forstå hvilken værdi, det du leverer reelt har. En indsigt herfra er en vanvittig værdifuld viden, når du skal lægge en strategi for den kommunikation og branding, du beslutter dig for at bruge. Og så undgår du spildtid på opslag og indlæg, som ingen læser.

Det betyder alverden, om du placerer din indsats på Facebook, LinkedIn eller Instagram eller et andet sociale medie. Ligesom dit sprogbrug og emnevalg har betydning for, om du rammer den kernekunde, du har udset.

Med andre ord…

Det der med at skyde med spredehagl og fyre annoncer ud over Facebook, Google og alle andre steder, vil ofte være en dyr fornøjelse, der giver få betalende kunder. Det ville svare lidt til at stille sig op på Strøget i København og tale ud i luften. De fleste vil blot gå forbi. Det kan godt være, at de ser dig – Men det er jo ikke dem, du taler til.

Øvelse: Din kernekunde

Selv den mest uerfarne telesælger ved at det første, der skal til er at skabe øjenkontakt. En form for tillid. En fornemmelse af, at ”vi taler sammen”. Sådan er det også med din kommunikation og salg ud i det digitale rum.

Det tager lidt tid at blive sælgernes mester. I know.

Men her deler jeg en øvelse med dig, som kan hjælpe dig til at skabe klarhed over, hvem det er, du skal have øjenkontakt med, når du skriver et opslag på Facebook – eller udsender et blogindlæg.

Start med at nedskrive en liste over de 10 vigtigst kunder, du har netop nu i din virksomhed.

Herefter udvælger du de tre, der er vigtigst for dig. Hvis du kan liste dem op i prioriteret rækkefølge, så er det bedst.

Dernæst så prøv at liste 10 kunder op, som du gerne ville sælge til (dine drømmekunder). Nu gør du det samme. Sæt en ring om de tre vigtigste og prøv at sætte dem i prioriteret rækkefølge.

Du har nu to vigtige kundeprofiler foran dig – en af dine eksisterende kunder og en med dine drømmekunder.

Og nu skal vi have din intuition i spil.

  • Indstil en mobil-alarm på 4 minutter og sæt dig et roligt sted og luk øjnene. Tag fem dybe indåndinger og mærk indersiden af din hud. Langsomt. Prøv nu at se den ene af de kunder for dig.
  • Hvem er det, du ser? Registrer alt ved denne person. Alder, navn, familie, job, udseende, geografi, område, køn, interesser – alt hvad der kommer op er relevant.
  • Stil spørgsmålet: Hvor fandt denne person dig? Gennem anbefalinger og netværk, på Facebook eller googler de? Hvad leder de efter?
  • Hvad køber denne person fra dig?
    – Hvordan bruger de penge, måske kan du fornemme personens økonomiske situation.
    – Hvad efterspørger de hos dig?
  • Hvor finder de dig henne? Hvad er din relation til dem, efter de er blevet kunde hos dig?

Når du åbner øjnene igen, så sæt dig og skriv. Alt hvad du fik frem er vigtig viden – ligegyldig hvor banal den er.

Når du har været igennem denne øvelse, så prøv at gentage den næste profil.

Hvad gav det af nye indsigter?

Skriv det ned…

Nu kender du to af dine kunder. Du ved, hvor du møder dem henne, og hvad de søger hos netop dig. Du ved også en del om, hvad deres økonomiske råderum. Det betyder rigtig meget for, hvordan du skal kommunikere ud til dem. Al den viden du har nu, bør allerede give dig en klar fornemmelse af:

1: Hvilke kanaler skal du bruge, når du vil nå ud til dem (sociale medier, mails, kaffeaftaler)?

2: Hvad skal du sælge dig på?

3: Hvilke priser er realistiske for din kernekunde?

Det at grave sin egen grundfortælling frem tager lidt tid. Det er næsten umuligt at se sig selv udefra. Jeg har skabt et helt forløb over flere måneder til at finde sin grundfortælling og bruge den strategisk.

Læs mere om den her


”Lige så snart at nogen siger ’branding’, så koster det kassen – det er ikke noget for små selvstændige”. Sådan sagde en af mine kunder for nylig. Men den opfattelse tog en ganske ny drejning. Læs med her og få svaret på hvad små selvstændige og køer egentlig skal med branding.

Jeg tror, at det er en af de mest kendte myter, jeg støder på, særligt når jeg arbejder med små selvstændige og ejerledere: At branding er dyr, varm luft og som mest er noget for store virksomheder som Danske Bank og Coca Cola.

Men så lad mig lige slå dette helt fast:

Det er en myte. Og en dyr en af slagsen!

Faktisk er brandingdelen den del, der kan betale sig bedst at gribe fat i, fra aller første dag i en hvilken som helst virksomhed.

Et stærkt autentisk brand er noget af det vigtigste og bedste, du kan gøre for din virksomhed – uanset om du er nystartet iværksætter eller ejerleder med masser af ansatte. I dette blogindlæg deler jeg de to vigtigste årsager til, at dit brand er dit stærkeste kort til at skabe en succesfuld forretning.

  1. Har du styr på dit brand, så er det nemlig den direkte genvej til at blive synlig og dermed sælge. Det er kun ved at kende dit DNA – din grundfortælling, at du reelt har noget, du kan fortælle verden. Det er den eneste vej til at lave en troværdig kampagne, et blogindlæg eller blot en statusopdatering på Facebook.

  2. Ved at have styr på dine værdier og dit brand sparer du rigtig mange fejlinvesteringer på hjemmesidedesign, logo og Facebookkampagner, som rammer helt ved siden af, fordi du UDEN en stærk fornemmelse af din egen grundfortælling er fuldstændig afhængig af, hvad en webdesigner lige synes ser godt ud. Et design skal ramme din målgruppe – akkurat som en Facebookannonce. Ellers er det dyre slag i luften.

Giv din virksomhed en identitet

Jeg møder mange selvstændige, der kommer i grundfortællingsforløb hos mig, som har drevet virksomhed en del år, og har brugt alt for mange penge og tid på websites, salgsbrochurer eller forsøg på at starte en blog, der aldrig rigtig kom til at fungere. De føler en mangel på sammenhæng i det hele. Og de har erfaret at for at komme videre i deres forretning, så skal deres kommunikation op på en højere klinge. Der skal være retning på det hele som én samlet indsats, for at du mærker effekten. Det er det, vi kalder branding.

Og så er vi nået til det punkt, som handler om køerne. For det var nemlig det, det hele startede med i overskriften til det her blogindlæg. Branding var oprindeligt en brændemærkning af de amerikanske bønders kvæg. Det sikrede, at de kunne finde deres egne køer – og skelne dem fra alle de andre, der græssede rundt omkring. Eller som det står i retskrivningsordbogen:

Fra engelsk branding, afledt af verbet brand ‘brændemærke (kvæg), forsyne med varemærkenavn.

Moderne betydning af branding er at gøre et varemærke kendt og give det en bestemt identitet eller profil ved målrettet annoncering, udarbejdelse af logoer, m.m.

Uden en ‘brændemærkning’ af dit produkt og din virksomhed, en klar og tydelig identitet, så forsvinder det i mængden – og måske kan du ikke engang selv helt skelne din virksomhed fra alle de andre på markedet?

Og så en sidste kommentar: Branding behøver bestemt ikke at koste kassen. For der er ikke noget hokus-pokus over det!


Er det med markedsføring, blogpost og opdatering af din social medieprofil noget, der har udviklet sig til en omgang natteroderi? En tidsrøver der placeres i fritiden, når du ikke har travlt med at levere til dine kunder? Så er det tid at bremse op!

Tid er noget af det, man har mindst af som selvstændig. Trust me. I know.

Den tid du har, skal du helst bruge på det, du er bedst til: Nemlig det du leverer til dine kunder. Der ud over så skal du holde fri! Min erfaring er, at rigtig mange selvstændige og iværksættere bruger alt for meget tid på det forkerte, når det kommer til at skabe synlighed – og salg. Det suger timerne ud af nattesøvnen, og det giver desværre sjældent stor effekt. Sommetider kan det nærmest være direkte kontraproduktivt.

Når det kommer til kommunikation og salg, så er det netop evnen til at vide præcist, hvad man skal gøre og optræde roligt, professionelt og i balance, der trækker kunderne til. Vakler du for meget eller springer i budskaber og tekst, ja – så kan man som potentiel køber få den tanke, at det du sælger også er ufokuseret.

Det er en universel regel, at der skal være en sammenhæng i det niveau, vi leverer, når vi skaber vores virksomhed og det udtryk, vi har, når vi skal sælge det.

Derfor er nøglen til en stærk kommunikation og troværdigt salg at finde sin grundfortælling og derefter kommunikere den ud med de formater og kanaler, hvor du er stærkest.

Kommuniker professionelt med dine kunder

Hos Nord Communications er vi specialister i at skabe indhold, der reelt bygger på virksomheders grundfortælling. Vi tænker det videre fra fine ord og visioner til reelt indhold på blog, nyheder, video eller podcast. Men først starter vi med grundfortællingen. Her skaber vi en strategi for, hvordan du kan bruge din egen fortælling til at skabe synlighed, og tilpasser den til dig og dine styrker.

Sammen bygger vi en salgskanal, som passer til lige netop dig.

Jeg kan ikke garantere dig, at du vil fordoble dit salg. Men jeg kan love dig, at du vil blive i stand til at kommunikere professionelt til dine drømmekunder, så de ser dine kvaliteter.

Jeg kan også garantere dig, at du aldrig mere skal bruge evigheder – nattetimer og søndage på at skrive og omskrive dine egne tekster til blog, statusopdateringer og nyhedsbreve, som ingen læser.

Når man sidder som daglig leder, så sker der noget med ens kreativitet og evne til fordybelse. Det fungerer dårligt sammen. Hos N-ORD har jeg startet et ledelses-eksperiment, der giver plads til mentale walkabouts.

 

Stille dag på kontoret. Mine medarbejdere holder fri. Og jeg har tid for mig selv. For mig er disse arbejdsdage en gave. Dage, hvor jeg ikke er afhængig af at skulle være hende, der sætter i gang eller skulle levere svarene.

Jeg har været leder mange år i mediebranchen, før jeg stiftede mit eget kommunikationsbureau. Det var nu ikke for at slippe for ledelsesdelen, at jeg blev selvstændig. Jeg var aldrig ked af min lederrolle, og det var heller aldrig sådan, at det faldt mig tungt at tage ansvaret. Den slags er kommet naturligt, og måske derfor gik der heller ikke længe før vi var – først en, så to og på et tidspunkt tre medarbejdere på kontoret her i mit bureau. Det er fagligt dygtige og skønne mennesker, jeg har ansat. Og jeg trives rigtig godt med at arbejde sammen med dem.

Genfind kreativiteten som selvstændig

De opgaver, vi får ind i N-ORD Kommunikation kræver flere hænder end mine egne. Og efter mange år i manegen med habitjakken på som tovholder på redaktionsmøder, med deadlines og efterkritik var det nærmest uden at tænke over det, at jeg hoppede tilbage i ledelsesrollen.

Men når man sidder som daglig leder, så sker der noget med ens kreativitet og evne til fordybelse. Det fungerer dårligt sammen, at man både skal sidde oppe i helikopteren med den kritiske afslutterkasket på og samtidig være den, der er kravlet dybest ned i minen for at bore efter guld.

I de år, jeg arbejdede som leder i mediebranchen, savnede jeg den proces, hvor jeg selv var kreativ og nede i ’hullet’. Den der fandt nye uudforskede veje. Det var den tilstand, jeg drømte om at genfinde, da jeg startede som selvstændig.

Men der sad jeg så – et år efter at have forladt det etablerede arbejdsmarked – med arbejdsfunktioner, der lignede dem, jeg kom fra. Så tror da pokker mit kreative virke atter gik i dvale.

Og det var en smertelig erkendelse. At jeg havde sejret mig selv i ihjel. Jeg havde på kort tid skabt en virksomhed, der ikke bare løb rundt, men også kunne vokse og tage større projekter ind. Men samtidig, så var jeg stadig lige uforløst.

Kreativ og leder – som at blæse og have mel i munden

Jeg har sådan en business-coach. En slags ekstern HR-chef om man vil. Vi tog temaet op.

”Man kan jo ikke både blæse og have mel i munden,” hørte jeg mig selv sige.

Så er der nok ingen anden udvej end at blive sådan en fattig boheme-forfatter, der sidder der for mig selv og filosoferer. Sådan tænkte jeg. Men min overbevisning om, at man ikke både kan være en dygtig leder og samtidig være uafhængig nok til at være kreativ og periodevis begravet i sine egne processer, var i virkeligheden dybt begrænsende for mig selv og mit eget virke. Og min dygtige rådgiver udfordrede mig på den.

Hvad nu, hvis man både er en leder og en, der elsker at forsvinde fra overfladen i perioder afsted på mentale walk-abouts for at fortabe sig i fjerne fata-morganaer og underlige tankespin?

Og hvad nu hvis det godt kan lade sig gøre at blæse og have mel i munden?

Et ledelsesmæssigt eksperiment

Nu har jeg sat et eksperiment i gang. Jeg fik både min nærmeste medarbejder og jeg selv talenttestet, således, at vi i dag ved, præcist, hvor vi spiller hinanden bedst.

Jeg ved for eksempel, at hun er så disciplineret og ansvarlig, at hun sagtens kan arbejde hjemmefra mange af dagene. Så har hun nemlig også mulighed for at gå til træning midt på dagen og være alt det for sine nærmeste, som hun holder meget af.

Vi har telefonmøder. Og vi mødes også fysisk på kontoret. Der er også sat faste rutiner op omkring vores primære opgaver i virksomheden, så alle ved, hvad de skal og hvornår. Mine medarbejdere skriver eller ringer, når der er noget, de er i tvivl om – men de har også fået okay til at træffe beslutningerne, når jeg ikke er tilgængelig. Så derfor er der nu masser af arbejdsdage iført pyjamas med computeren i sofaen. Der er også dage, hvor møderne bliver foretaget på telefonen under timelange gåture med hunden.

Er man doven, fordi man ikke møder op?

Den model var aldrig gået, da jeg var ansat i mediebranchen. Der bliver man let anset for at være doven, eller uengageret, hvis man ikke møder op – og som leder går den slet ikke – så skal man holde fanen højt og være tilgængelig.

Jeg har aldrig manglet engagement. Jeg har nok heller aldrig arbejdet mindre end fuld tid. Faktisk er begejstring og høj energi noget af det, jeg bærer med mig i hele mit virke. Men det at skulle møde ind til en bestemt tid og ’sidde min arbejdstid af’ på en kontorstol i et predefineret tidsrum har altid været et enormt stresselement for mig. Bare tanken om det opleves enerverende, og det blev i sidste ende en kæmpe hæmsko for min evne til at skrive eller finde på.

Flere digitale nomader

Måske er der en grund til at stadig flere trækker stikket til arbejdsmarkedet og slutter sig til den erhvervsgruppe, som fremtidsforskerne kalder digitale nomader. Fordi vi er mange, som ikke passer særlig godt ind i den kasse, der kræver et velfriseret fremmøde 37 timer om ugen på en fast adresse.

Om dette her eksperiment virker i større skala og på arbejdspladser med højere kompleksitet end vores lille bureau – det skal jeg slet ikke gøre mig klog på. Jeg skal heller ikke påstå, at modellen er så gammel nu, at jeg kan udråbe det til en sikker vinder. Men som min coach og HR-chef gjorde mig opmærksom på, så er det jo mig der sætter reglerne her i mit lille firma.

Og her blæser vi med mel i munden – i hvert fald nogle af dagene.

Du har krav på at vide, hvad du skal bruge denne artikel til: Her er et vigtigt råd  til at skabe en god digital fortælling – uanset om det er video, lyd eller skrift.

Jeg underviser i disse dage på Danmarks Radio. Og selvom en anden mere trist dagsorden ligger øverst lige i øjeblikket på den nationale statsradiosymfoni, så slår det mig, hvor mange dygtige, vidensbegærlige, ambitiøse og engagerede journalister, der arbejder i det hus.

Digital journalistik og digitale rubrikker er temaet for min undervisning denne gang.

Jeg har tidligere fået lov at undervise i digitale workflows i Aller Media, så jeg har efterhånden mødt rigtig mange af de journalister i både Danmark, Sverige og Norge, der hver dag leverer til feedet. Det store feed, som både skal udbrede viden, skabe kendskab til brandet og trække læsere ind.

Opskrift på den perfekte overskrift

Det er ikke sådan, at jeg kommer ind ad svingdøren med en fix og færdig formel for den perfekte digitale formidling. Og meninger om, hvad en god rubrik – i daglig tale overskrift – er der lige så mange om, som der er skribenter … og læsere.

MEN en af de pointer, jeg har med mig er, at der produceres alt alt for mange alibihistorier. De såkaldte versioneringer til nettet. Og dette gælder faktisk ikke kun i mediebranchen. Jeg ser det i lige så høj grad i kommunikationsflowet fra virksomheder og organisationer.

Efterhånden er nettet eller feedet blevet sådan en altædende størrelse, hvor man kan putte hvad som helst ind i.

Feedet er den store nyhedsrulle, googles endeløse listevisning og de millioner af platforme og profiler, der oprettes hver eneste dag.

”Kan du ikke lave en hurtig version til nettet?”

Ja-ja, jeg ved godt, at web-first bølgen fra 1990’erne har været igennem de fleste medier og seriøse kommunikationsafdelinger. Jeg har selv været med på den.

Om at skrive digitale artikler

Men ikke desto mindre, så er det stadig som om rigtig meget af det, der produceres digitalt er et re-skriv af noget, der var ment til at bringes i en anden sammenhæng.

Det vil sikkert ændre sig, når første generation af indfødte indtager landets medier og kommunikations-platforme. Men indtil da, så er vi nødt til at tænke os grundigt om, hver gang vi leverer til feedet.

Kun ét godt råd til digitale artikler

Og mit første råd til at levere vellykket digitalt materiale er, at betragte modtageren som bruger. Ikke læser. Ikke en, der bare klikker eller køber. Men en bruger.

Sagen er jo den, at ingen klikker på noget – hverken et videoklip på youtube, et opslag på de sociale medier eller en artikel på en nyhedstjeneste, hvis ikke de skal bruge det til noget.

Hvad bruger vi digitale artikler og indhold til?

Så hvad bruger vi reelt, det vi klikker på på nettet til?

Vi bruger det til at ORIENTERE os. Hvad sker der lige nu?

Vi vil være KLOGERE. Generation Google har allerede sat sit præg i os alle. Den tidligere nidkære faster i familien, som insisterede på at slå alting op i et leksikon er blevet til os alle. Et spørgsmål, en uklarhed eller noget, vi er i tvivl om, og vi griber alle mod mobilen. Det kan googles. Fakta , ny viden, konkrete hændelsesforløb – al den viden, som kan klæde os på til at deltage i en diskussion ved middagsbordet eller bare give os vished.

Vi INSPIRERES. Menneskelige fortællinger, casen eller bloggere som deler af deres inderste bruges som et spejl for vores eget liv. Kunne vi blive som dem? Kunne det være os selv? Eller et stjålent kig ind i en verden så fjerne fra selvet?

Vi bruger indlæg, som kan BEKRÆFTE os i hvilken politiske holdning, vi deler – eller slet ikke deler. Holdningsstof, der hjælper os til at beslutte, hvor vi stiller os i en given sag, og hvilken politiker, vi vil stemme på.

Vi afkoder, om vi ER I SYNC med resten af verden. Følger vi med på de nyeste tendenser? Det er alt lige fra mode, mad, motion, indretning og alt muligt andet. Trends og tendenser betyder noget for os, fordi det hjælper os til at følge med i flokken.

Vi vil FLASHE, hvad vi mener, er og gør på sociale medier. Vi bruger historier, der kan deles, fordi de viser vores følgere, hvad vi mener, er uenige i, eller hvem der har dannet os som mennesker. Hvilken musiker, har vi haft en særlig oplevelse med? Eller hvilken forfatter, læser vi? Fortællinger, der siger noget om os selv, som andre kan like eller dislike.

Når noget er skabt til nettet – feedet – så spørg dig selv: Hvad skal modtageren bruge denne til? Hvorfor skal modtageren læse lige netop denne digitale artikel?

Og kan du ikke svare, så er det nok i bedste fald spild af tid. For alt, hvad der ligger i feedet, er defineret af, hvor brugbart det er …

De fleste virksomheder ved, hvad de sælger. De færreste har sat ord på, hvorfor. Der går meget let – og meget ofte – kuk i udtrykket, når man kommunikerer uden at have styr på sin grundfortælling

 

”Du spørger om alt det, som min bestyrelse burde have spurgt om for længst!”

Reaktionen kom fra en sindig, dygtig og driftig mand fra Mors.

Han står i spidsen for et en ganske stor dansk virksomhed. De har travlt, økonomien følger konjunkturerne og opsvinget. De havde hyret mig for at finde deres grundfortælling. Et forløb, hvor jeg sammen med en gruppe repræsentanter fra ledelsen og medarbejderne skulle finde helt ind til kernen af deres forretningskoncept.

Vi fik sat ord på deres værdier, kernekunder og deres vigtigste produkt.

Det er en energifyldt proces, hvor de gennem debat, øvelser og massevis af ord på et whiteboard får klarhed over deres primære formål.

Hvad skal deres virksomhed og arbejdsplads kendes på?
Hvorfor er de overhovedet i markedet?

Jeg har efterhånden lavet mange af den slags forløb. Og det er ikke bare slutproduktet, der er værdifuldt. Det er i mindst lige så høj grad processen dertil.

Læs mere om Grundfortælling her

Under hver eneste eneste forløb oplever jeg, at der skabes en ny form for enighed og engagement i gruppen, der deltager. De har fundet fælles ord og fået defineret, hvorfor de er stolte af det, deres virksomhed leverer. Alle trækker i samme retning, og de har fundet et fælles fodslag. En fælles fortælling.

Forbrugere køber på samme følelse, som driver medarbejderne

Ja ja. De fleste i dag har travlt, og i det vigtigste er vel kvaliteten af den varer, man sælger. Men sagen er den, at det, der driver os fremad i vores arbejde, det er følelser. Det er stolthed. Det er glæde. Det er kampgejst. Sommetider er det også lykkerusen over at have løbet et næsten umuligt projekt i mål. Eller have overlevet i en krisetid.

 

Er I de billigste på markedet, eller leverer I høj kvalitet?
Er I drevet af tradition og erfaring, eller er I nyskabende og innovative?
– Min pointe er, at en stærk grundfortælling sjældent har alle pointer!

 

Og tankevækkende nok, så er det også den slags følelser, kunderne responderer på, når de vælger en vare blandt tusinde andre på hylderne. De køber sjældent bare et produkt. De køber jeres virksomheds fortælling.

En bil er langt mere end blot funktionaliteten at køre. Det betyder alverden, om den er tysk eller japansk. Er den lille, billig og hurtig eller ligger den tungt på vejen med høj kvalitet og sikkerhed? En liter mælk er ikke bare noget, der skal på havregrynene. Det er viden om, hvornår den er malket. Om koen har gået på græs og haft det godt. Om den er økologisk. Vi som forbrugere – kunder – relaterer til fortællingen og følelserne omkring den i langt højere grad end til produktet.

Det her ved man godt rundt omkring i marketings-landskabet. Og med den digitale virkeligheds tusindvis af kommunikationskanaler og formater, er det gået fra at være nice to have til need to have, hvis man skal nå ud til kunderne.

Kender medarbejderne grundfortællingen?

Jeg kommer ud til en del virksomheder og organisationer med årelange traditioner og en stærkt forankret virksomhedskultur, hvor man stadig ikke har fået nedfældet den fortælling, der skal være fundament for strategierne. Og når vi tager fat, viser det sig næsten hver gang, at medarbejdere såvel som ledelse har divergerende opfattelser af, hvilke værdier og kulturer, der ligger under overfladen.

 

Når man som virksomhed ikke kender sin egen fortælling, overlades man alt for ofte i armene på designere, hjemmesideudviklere og reklamebureauer, der skaber annoncer eller hjemmesidedesign ud fra en tese om, hvad der er ’moderne’ lige nu. Eller hvad de selv synes.

 

Der kan for eksempel vise sig at være en afgrund af uenighed om svaret på spørgsmål som:
Er I de billigste på markedet, eller leverer I høj kvalitet?
Er I drevet af tradition og erfaring, eller er I nyskabende og innovative?

Min pointe er, at en stærk grundfortælling sjældent har alle pointer!

Når man som virksomhed ikke kender sin egen fortælling, overlades man alt for ofte i armene på designere, hjemmesideudviklere og reklamebureauer, der skaber annoncer eller hjemmesidedesign ud fra en tese om, hvad der er ’moderne’ lige nu. Eller hvad de selv synes.

”Vi skal bare have en hjemmeside, som bringer os up to date,” lyder opgave-formuleringen ofte.

Det er et vidt begreb, skulle jeg hilse og sige.

Og risikoen for at ramme forkert er stor.

Støtter hjemmesiden op om brand og grundfortælling?

En virksomhed, der skal udstråle høj kvalitet, skal for eksempel virkelig overveje, hvordan de laver annoncekampagner med synlige priser og slagtilbud. Mens en virksomhed, der bygger på at være den billigste på markedet vil modarbejde sig selv ved at blive for eksklusiv og lækker i udtrykket.

Der er en stærk identitet og konsekvens i, at dynekæden JYSK har valgt et logo, som nok aldrig vinder en pris for æstetikken. Tøjgiganten H&M har samme fortælling bare i et yngre univers. Trods det, at de sælger mode-tøj på smukke modeller, ser det aldrig rigtig dyrt og lækkert ud i reklamerne og logoet ville formeentlig ikke sælge mange t-shirts som logo-produkt. I den anden ende af skalaen kan Apples eksklusive æble nærmest bruges som dekoration på deres produkter.

Det lyder banalt. Det er det sådan set også. Men der går meget let – og ofte – kuk i udtrykket, når man ikke har styr på sin grundfortælling.

Der går kuk i udtrykket uden en grundfortælling

Også på medarbejdersiden skaber det en masse spredt fægtning, når det kommer til salg og marketing uden at have grundfortællingen manifesteret. Skal virksomheden på de sociale medier – og hvordan? Skal der laves video – og til hvem? Hvad skal den overhovedet bruges til? Og hvad med annoncekampagner i de trykte medier eller nyhedsbreve? Der bruges ustyrlig mange penge på digital branding i øjeblikket. Enhver, der vil noget digitalt, skal have lavet video. Men hvor er parameteret for, om det var pengene værd?

En ting er sikkert: Spredt fægtning er spild af penge!

Og kuk i fortællingen – modstridende budskaber – ophæver hinanden.

100.000 til en eksklusiv brandingvideo og 100.000 til en skyd-efter-benene-annoncekampagne med store gule tilbudsskilte er 200.000 spildte kroner. Fordi de to tiltag trækker i hver deres retning.

Så jeg giver den jyske direktør ret. Bestyrelser bør dvæle ved virksomhedens grundfortælling. Eller de bør presse ledelsen til at gøre det. Fordi der er rigtig god forretning i det.

Læs mere om at finde sin grundfortælling her …